Privatlivspolitik

Bazinga Platano ApS, CVR: DK-43597728, København. Sidst opdateret: 19. oktober 2026

Vi er dataansvarlige for den behandling af personoplysninger, der er beskrevet i denne politik. Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du kontakte os på privacy@micdobro.com.

1. Besøg på hjemmesiden

1.1 Hjemmesiden bruger nødvendige cookies og, hvis du giver samtykke, cookies til statistik (Google Analytics) og marketing (Meta og Google Ads). Du kan læse mere og ændre dit valg i vores cookiepolitik.

1.2 Vores hostingudbyder kan indsamle grundlæggende serverlogdata som IP-adresse, browsertype og tidspunkt af hensyn til sikkerhed og drift.

1.3 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke) for statistik og marketing, og litra f (legitim interesse) for serverlogs.

2. Online-testen

2.1 Når du gennemfører testen på micdobro.com, gemmer vi dine svar, dit resultat, tidspunktet, din browsertype, den side du kom fra, og en pseudonymiseret (hashet) udgave af din IP-adresse. Vi beder ikke om navn eller e-mail.

2.2 Formålet er at forbedre testen og forstå, hvordan den bruges.

2.3 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse i at udvikle og forbedre testen).

2.4 Vi sletter oplysningerne automatisk efter 6 måneder.

3. Kommunikation med potentielle kunder

3.1 Når du kontakter os via e-mail, telefon eller booking, behandler vi de personoplysninger, du selv giver os (typisk navn, e-mail og telefonnummer), for at kunne besvare din henvendelse.

3.2 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse i at besvare henvendelser).

3.3 Vi sletter oplysningerne, når det står klart, om du ønsker at bruge vores ydelser, medmindre der etableres et kundeforhold.

4. Kunder

4.1 Når du bliver kunde, behandler vi dit navn, dine kontaktoplysninger, virksomhedsnavn, CVR-nummer, betalingsoplysninger og kommunikation vedrørende opgaven.

4.2 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af en aftale).

4.3 Vi opbevarer kundeoplysninger i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør i overensstemmelse med bogføringsloven.

5. Booking

5.1 Vi bruger TidyCal (booking.micdobro.com) til booking. Når du booker et møde, behandler TidyCal dit navn, din e-mail og de oplysninger, du giver i bookingformularen.

5.2 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (foranstaltninger forud for indgåelse af en aftale).

5.3 Vi kan også bruge en formular før mødet (Tally.so) til at indsamle oplysninger, der er relevante for opgaven. Oplysningerne bruges alene til at forberede mødet.

6. Videoer

6.1 Videoerne i testresultatet leveres af Bunny.net. Når en video vises, modtager Bunny.net din IP-adresse og tekniske oplysninger om din browser for at kunne afspille videoen.

6.2 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse i at vise videoindhold).

7. Nyhedsbrev

7.1 Vi sender nyhedsbrevet Signal-to-Noise Ratio til abonnenter, der aktivt har tilmeldt sig.

7.2 Vi behandler din e-mailadresse (og dit navn, hvis du oplyser det) for at sende nyhedsbrevet.

7.3 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).

7.4 Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i hver e-mail. Har vi ikke sendt et nyhedsbrev i 12 måneder, bortfalder dit samtykke.

7.5 Efter afmelding opbevarer vi dokumentation for dit tidligere samtykke i 2 år i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer.

8. Betaling

8.1 Når du køber en ydelse online, behandler vi dit navn, din e-mail og dine betalingsoplysninger.

8.2 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af en aftale).

8.3 Betaling håndteres af Stripe. Vi gemmer ikke dine kortoplysninger.

9. Bogføring

9.1 Vi er forpligtet til at opbevare alt regnskabsmateriale i mindst 5 år i henhold til bogføringsloven. Det omfatter fakturaer og tilhørende dokumenter, som kan indeholde personoplysninger som navn, adresse og beskrivelse af ydelser.

9.2 Retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse).

10. Databehandlere

10.1 Vi bruger følgende eksterne databehandlere:

  • Google Workspace (US): e-mail og kalender.
  • Google Analytics (Google Ireland Limited): statistik, kun med samtykke.
  • Google Ads (Google Ireland Limited): måling af annoncer, kun med samtykke.
  • Meta Platforms Ireland Limited: måling af annoncer (Meta Pixel), kun med samtykke.
  • Bunny.net (SI): levering af videoer.
  • Dinero (DK): bogføring og fakturering.
  • Stripe (IE): betaling.
  • TidyCal (US): booking.
  • Tally.so (BE): formularer.
  • SendFox (US): nyhedsbrev og e-mailautomatisering.
  • Loom (US): optagelse og deling af video.
  • BreezeDoc (DK): digital underskrift.
  • Bitwarden (US): adgangskodestyring.
  • Effihub (DK): tidsregistrering og kundeportal.
  • DigitalOcean (US): cloudhosting, datacenter i EU (Tyskland).
  • OVH (FR): cloudhosting.

10.2 Vi stiller høje krav til vores databehandlere og sikrer, at der er indgået databehandleraftaler, der beskytter dine personoplysninger.

11. Videregivelse og overførsel til tredjelande

11.1 Vi sælger ikke dine personoplysninger.

11.2 Vi videregiver kun personoplysninger til vores revisor (bogføring), Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen, når loven kræver det.

11.3 Nogle af vores databehandlere er placeret uden for EU/EØS. I så fald sikrer vi et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau gennem EU's standardkontraktbestemmelser eller tilsvarende garantier.

12. Dine rettigheder

12.1 Efter GDPR har du følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt: Du kan bede om at se, hvilke oplysninger vi har om dig.
  • Ret til berigtigelse: Du kan bede om at få urigtige oplysninger rettet.
  • Ret til sletning: I visse tilfælde kan du bede om at få dine oplysninger slettet.
  • Ret til begrænsning: I visse tilfælde kan du bede om, at behandlingen begrænses.
  • Ret til dataportabilitet: Du kan bede om at få dine oplysninger i et maskinlæsbart format.
  • Ret til indsigelse: Du kan gøre indsigelse mod behandling, der er baseret på legitim interesse.

12.2 Kontakt os på privacy@micdobro.com for at gøre brug af dine rettigheder.

13. Tilbagetrækning af samtykke

13.1 Hvor behandlingen er baseret på dit samtykke (fx nyhedsbrev, statistik- og marketingcookies), kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket før tilbagetrækningen.

14. Klage

14.1 Du kan klage til Datatilsynet:

Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Hjemmeside: datatilsynet.dk. E-mail: dt@datatilsynet.dk.

15. Ændringer

15.1 Vi kan opdatere denne privatlivspolitik. Den gældende version findes altid på micdobro.com/da/privatlivspolitik/.